Sandvik Coromant logo

Løsninger til produktiv bearbejdning af aluminium i bilindustrien

Bilsektoren bruger stigende mængder af aluminium til motorer og dele til transmissions-, vandpumpe- og bremsesystemer. Udfordringen for producenter af originale reservedele og deres underleverandører er at sikre mere produktiv fræsning. Fordi den rette anvendelse af optimerede fræsere i alle dele af bearbejdningen af motorkomponenter kan give væsentlige økonomiske fordele, er valget af værktøj afgørende for en klar differentiering på markedet i dette segment. Her forklarer Emmanuel David, global produktchef for specialfremstillede løsninger i aluminium til bilindustrien hos Sandvik Coromant:
Udviklingen i retning af letvægtsmaterialer har gjort aluminium stadig mere populær i bilindustrien. Faktisk er mængden af aluminium i en gennemsnitlig bil steget fra 50 kg i 1990 til 151 kg i 2019. Prognoser fra European Aluminium for 2025 viser, at det kan stige til 196 kg.
For at imødekomme den stigende efterspørgsel har Sandvik Coromant nu et komplet udvalg til bearbejdning af aluminium i bilindustrien, lige fra skrubbearbejdning med cubing, skrubbearbejdning, semi-sletbearbejdning og sletbearbejdning. Hvert specialfremstillet fræseværktøj, fem i alt, er designet til at sikre optimeret kvalitet og omkostningsniveau for hver komponent. For at hjælpe med at opnå det sidstnævnte opfylder bestemte værktøjer i denne serie en kombination af opgaver, som f.eks. både skrub- og sletfræsning i ét overløb, hvilket reducerer cyklustiden.

Et eksempel er-planfræseren M5B90 med unik aksial og radial placering af skærene. Denne konfiguration sikrer sammen med Wiper-skæret gratfri bearbejdning og fremragende overfladekvalitet. Dette skyldes, at modellen har en ekstra række skær, placeret tangentielt på den udvendige diameter, og det sikrer højere tilspænding, som reducerer procestiden.
En af de væsentlige applikationer, hvor et M5B90 er kritisk, er i fremstillingen af topstykker til personbiler. Det er væsentlige komponenter, fordi topstykkerne lukker af for cylinderne og derved skaber forbrændingskammeret. Topstykket indeholder desuden ventiler og tændrør.

I de præcisionskrævende bearbejdningsapplikationer har mange producenter problemer med procesustabilitet, grater og uforudsigelig værktøjslevetid. De fleste fræsere til denne procedure kræver konstant justering af indbygningsholderne, som varierer fra opspænding til opspænding. Skiftet til M5B90-fræseren giver problemfri sletfræsning med forudsigeligt slid og uden grater. Værktøjet laver kun meget tynde spåner, som er nemme at fjerne under bearbejdningsprocessen, og derved undgås skader på komponentens overflade. Skiftet til M5B90 kan desuden forlænge værktøjslevetiden fra 30.000 på 45.000 emner.
I samtlige tilfælde er potentialet for at reducere cyklustiden og omkostningerne pr. komponent og samtidig forbedre værktøjslevetid og kvalitet meget håndgribeligt. I bilindustrien, der er præget af storproduktion, kan selv en lille besparelse i løbet af en cyklus være lig med stor økonomisk fortjeneste. På den baggrund er det svært at ignorere teknologier, der kan give større gevinster.

Til startsiden Aluminiumbearbejdning

Registrer og hold dig opdateret.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev i dag

account_circle

ยินดีต้อนรับ,