Transformation af indkøb

For at være konkurrencedygtige i fremtiden er virksomheder nødt til at tilføre værdi ved at opbygge indviklede partnerskaber med troværdige leverandører og gøre indkøb meget mere strategisk internt.
Fremtidens indkøb inden for produktion ser mere integreret ud. Sådan siger en flok af branchens førende indkøbschefer, når de bliver bedt af software- og informationsteknologi-servicevirksomheden Ariba om at forudsige fremtiden for deres roller og for selve indkøbet.
To store temaer tegner sig af Aribas “Vision 2020”-rapport. For det første forudså eksperter et meget tættere, mere indbyrdes afhængigt forhold mellem leverandør og kunde. Og for det andet vil indkøbsrollen, for at understøtte dette forhold, blive meget mere strategisk og integreret inden for virksomheden for at at støtte forretningsmodellen og få den til at vokse.
Men hvorfor er forandring nødvendig?
Rollerevolution
For mange virksomheder har indkøbsrollen i høj grad været et kontorarbejde, uden at tilbyde nogen strategisk støtte til forretningen. Da markedet hurtigt er blevet globaliseret, har indkøbsrutinerne ikke udviklet sig sammen med det.
Nu er der en mulighed for, takket være en teknologi der hele tiden bliver bedre, at indkøb kan fokusere på værdi: skære ned på eller outsource kontorarbejde, fokusere på at opbygge forsyningsforbindelser, at forstå det evigt skiftende marked og identificere potentielle vækst- eller forandringsområder.
Tim Cummins, president og adm. direktør for den internationale forening for kontrakt- og kommerciel styring, forklarede dette i “Vision 2020”-rapporten: “Det er tydeligt, at mange af nutidens grundlæggende indkøbsaktiviteter kan automatiseres. Det vi virkelig har brug for, er færdigheder der kan være drivkraften til at give et økonomisk bidrag til forretningen. Det omfatter økonomiske vurderinger, færdigheder inden for opbygning af forhold, evnen til at koordinere teams og sikre samarbejde internt og eksternt. Den barske sandhed er, at disse færdigheder ikke er særligt meget forbundet med funktionen i dag. Det er en meget stor udfordring at ændre den opfattelse frem til 2020.”
“Den fremtid de ser, er en fremtid, hvor nøgleleverandører er meget mere involveret i en kundes forretning, og tilbyder deres ekspertise til at frembringe produkter fra begyndelsen.”
Ny form for forhold
Evner til opbygning af forhold er velsagtens det mest grundlæggende aspekt af den nye indkøbsfunktion, hvis man ser på betragtningerne fra “Vision 2020”-eksperterne. I stedet for leverandører og kunder, ser de en fremtid, hvor nøgleleverandører er meget mere involveret i en kundes forretning, og tilbyder deres ekspertise til at frembringe produkter fra begyndelsen. Og det er ikke en fjern forudsigelse. Flere virksomheder er allerede ved at skabe komplicerede partnerskaber med deres nøgleleverandører.
Som Ann Oka, indkøbsdirektør for den multinationale fødevarevirksomhed Sodexo, sagde i rapporten: “Vores forsyningskæde omfatter mange producenter af forbrugerpakkede varer og færdige produkter. Vi stoler kraftigt på deres indsigt i forbrugertrends og deres innovation til at udvikle nye produkter og tilbud til kunder.”
Et integreret forhold til leverandører, siger hun, er en "strategi baseret på troen på, at vi har udviket et så tæt forhold til vores kundebase, vi ved så tydeligt, hvilke problemer de prøver at løse, at vi kan tilbyde løsninger på disse problemer og ikke blot at levere serviceydelser.”
John Campi, tidligere indkøbsdirektør for Chrysler og nu ledende partner hos Genesis Management Group, indså værdien af Chryslers kritiske leverandører, og tildelte nogle få udvalgte titlen “Udvalgt leverandør”. Disse leverandører blev inviteret til at deltage i udviklingen af nye biler og samarbejde med Chrysler om omkostningsberegninger. “Den metrik, de blev målt på” siger Campi, “var kvalitet.”
Risici, belønninger og tillid
At kombinere kundes og leverandørs specialer og ekspertise har indlysende fordele mht. produktkvalitet, men med hensyn til leverandør-kunde-forhold gør det begge parter ligeligt involveret i risiciene og belønningerne.
Javier Urioste, en tidligere indkøbsdirektør og bidragyder til “Vision 2020”-rapporten tror, at leverandør-kundeforhold skal ændres fundamentalt for at få det til at virke. “Det kræver en fuldstændig transformation af indkøbsorganisationen,” siger han. “Det betyder etablering af højt kvalificerede, tekniske enheder, der kan flettes sammen med engineering. Det tvinger virksomheder til at åbne deres bøger og deres patenter for leverandører, som kunne være leverandører til deres konkurrenter, så det er forståeligt, at det er en meget vanskelig ting at gennemføre.”
Det er vanskeligt, fordi risiciene ser så afskrækkende ud: deling af patentinformation, udvikling af kunde-leverandør-forholdet fra stridbart til samarbejdsvilligt, sikring af, at forsyningskæderne er fuldstændigt transparente. Men det som hver af disse risici og den nye indkøbsrolle har til fælles er vigtigheden af forhold og specifikt tillid. Og i forretningsverdenen kan det være den største udfordring af dem alle.
“Indkøbets rolle bliver meget mere strategisk og integreret inde i virksomheden for at understøtte forretningsmodellen og få den til at vokse.”

Fordelene ved e-handel
En europæisk producent af præcisionslejer med en milliardomsætning minimerede tid og omkostninger ved at implementere en state-of-the-art e-handelsløsning sammen med Sandvik Coromant.

Når du forkorter tiden, sparer du penge
En svensk hydraulik-, luft-, gas- og væskeapplikationsproducent reducerede værdien af værktøjslageret med 40 procent ved hjælp af Sandvik Coromants værktøjslogistiksoftware.

Gravning efter diamanter
Sandvik Coromant slog sig sammen med salgspartneren BDI om at tilbyde en canadisk leverandør inden for damantefterforskningsboring den logistikløsning, de havde ledt efter.

Få detaljerne på plads
Vidste du, at maskinoperatører bruger op til 20 procent af deres tid på at lede efter værktøjer? Nogle gange er de rigtige værktøjer der, men de kan simpelthen ikke identificeres eller er ikke tilgængelige. Hvis du fintuner dine operationer, reduceres maskinens stilstandstid og din produktionshastighed øges. Lad os hjælpe med at opstille mål for dine ingeniører og operatører. Vores logistikserviceydelser giver et klart investeringsafkast.