Opspænding af gevindværktøj

Værktøjsopspændingen har stor betydning for gevindkvaliteten og effektiviteten af gevinddrejningen. Det er en tommelfingerregel at bruge så kort udhæng som muligt.
Upside-down-værktøjsholdere til udvendig gevinddrejning
I mange operationer er det en fordel at anvende en værktøjsholder i upside-down-position (drop-head holder): det hjælper med at fjerne spåner mere effektivt. Drop-head værktøjsholdere er specielt udviklet til upside-down gevinddrejning og gør det muligt at opretholde den korrekte centerhøjde uden at skulle ændre værktøjsopspændingen i revolveren eller ved brug af en Y-akse.
![]() |
|||
Almindelig værktøjsholder | Drop-head værktøjsholder |
Værktøjsopspænding til indvendig gevinddrejning
Da de radiale kræfter er meget højere end de aksiale kræfter ved gevinddrejning, skal udhænget generelt være kortere end ved almindelig drejning.
Ved indvendig drejning er det endnu mere vigtigt at tage højde for, da udhænget normalt er længere, og især ved indvendig gevinddrejning da de højere radiale kræfter øger risikoen for værktøjsudbøjning og vibrationer.
Valget af udborestang har også stor betydning for effektiviteten af den indvendige gevinddrejning. Der kan bruges fire primære typer afhængigt af udhængets længde og det krævede stabilitetsniveau.
Udborestænger af stål

- Udhæng på maks. 2–3 x huldiameter
- Stangdiameter 10–40 mm (0,4–1,5 tommer)
Udborestænger af hårdmetal
- Maks. 5 x huldiameter udhæng
- Stangdiameter 16 mm (0,63 tommer)
Vibrationsdæmpede udborestænger af stål (Silent ToolsTM)
- Anvendes sammen med CoroTurn SL-skærhoveder
- Maks. 5 x huldiameter udhæng
- Stangdiameter 40, 50, 60 mm (1,5, 2,0 og 2,4 tommer)
- Kan også bruges til af- og sporstikning
Udborestænger af hårdmetal

- Anvendes sammen med CoroTurn SL-skærhoveder
- Maks. 5 x huldiameter udhæng
- Stangdiameter 16, 20 og 25 mm (0,63, 0,75 og 1,0 tommer)
Udborestangens nedbøjning påvirkes af udborestangens materiale, diameter (dmm), udhæng, og skærekræfter. Anbefalet fastspændingslængde i en holder med krave til en udborestang er 4 x stangens diameter.
Vedligeholdelse af gevinddrejningsværktøjer
Etablering af en rutinemæssig værktøjsvedligeholdelse i dit maskinværksted vil forhindre problemer og spare penge.
Kontrollér skærlejet

Det er vigtigt at sikre sig, at skærlejet ikke er blevet beskadiget under bearbejdning eller håndtering. Sørg for, at skærlejet er fri for støv eller metalspåner fra bearbejdningen. Rens om nødvendigt skærlejet med trykluft.
Momentnøgle
For at opnå den bedst mulige ydelse af værktøjsholdere med skruefastspænding, skal der bruges en momentnøgle til at sikre korrekt tilspænding af skæret. Brug det anbefalede moment (TQ) til hver værktøjsholder.
- Et for højt moment vil påvirke værktøjets ydelse negativt og forårsage brud på skær og skrue
- Et for lavt moment medfører bevægelse af skæret, vibrationer og at bearbejdningsresultatet forringes
Fastspændingsskruer

Påfør tilstrækkeligt skruesmøremiddel for at forhindre, at skruen sætter sig fast. Smøremidlet skal påføres både på skruens gevind og på skruehovedets underside. Udskift slidte eller beskadigede skruer.
Udhæng
Brug en værktøjsholder med så kort udhæng som muligt til optimal opspænding for at undgå vibration. Vi anbefaler at anvende en subspindel eller en pinoldok som støtte, hvis det er muligt.
Lange udhæng er mest almindelige til indvendig gevinddrejning. Når der bearbejdes med lange udhæng, er det af stor betydning for at montere stangen korrekt for at sikre tilstrækkelig fastspændingskontakt. Den anbefalede fastspændingslængde er 2,5–5 x stangdiameter (D) afhængig af udborestangens design. Det vil give en stabil opspænding.
Når udborestangen skal nå den bedste ydelse, er kontakt, design og måltolerance mellem værktøj og værktøjsholder vigtige faktorer. Den bedste stabilitet opnås med en holder, der omslutter stangen helt. En stangholder af V-typen og en cylindrisk holder med skruer anbefales ikke.

Holder, der omslutter stangen helt

En stangholder af V-typen

Cylindrisk holder med skruer
Cylindriske opborestænger og adaptere kan fastspændes i opslidsede bøsninger. Store opborestænger og adaptere kan fastspændes vha. to delte lejedæksler.

Værktøj sammensat med opskåret bøsning

Værktøj fastgjort i to delte lejedæksler
Værktøjsholdersystemer
Coromant Capto® er et modulært, quick change-værktøjskoncept, der, når det integreres direkte i spindlen, øger stabiliteten og alsidigheden i f.eks. multitask-maskiner, bearbejdningscentre med drejefunktion og revolverdrejebænke.

Silent ToolTM-adapterne er designet til at minimere vibrationer med en dæmper inde i værktøjet. De fleste Silent ToolsTM-kunder bruger værktøjerne til lange udhæng. Men selv med kortere udhæng (3 x D) kan der opnås store produktivitetsstigninger og forbedringer af overfladekvaliteten.

EasyFix-bøsninger er en løsning til cylindriske adaptere, der reducerer opspændingstiden. En fjederbelastet kugle, som er monteret i bøsningen, klikker ind i en rille i stangen og sikrer korrekt centerhøjde. EasyFix-bøsninger er designet til højt kølevæsketryk.


CoroTurn® SL er et modulopbygget system af adaptere med udskiftelige skærhoveder, der gør det muligt at bruge en lang række værktøjskombinationer fra et lille lager.

QSTM-holdersystemet er en quick change-værktøjsholder, der maksimerer den effektive produktionstid i langdrejemaskiner.

Værktøjsopspænding
En god kvalitet ved af- og sporstikning afhænger primært af værktøjssystemet, og... chevron_right
Værktøjsopspænding
En god kvalitet ved drejning afhænger primært af værktøjssystemet, og hvordan det... chevron_right
Maskintilpassede fastspændingsenheder – MACU
Værktøjsholderprogram Disse fastspændingsenheder og drevne værktøjsholdere er designet... chevron_right
Coromant Capto
Coromant Capto er et modulært Quick change-værktøjskoncept med tre systemer i ét: Quick... chevron_right