Slid på skærkanterne
Det er vigtigt at have en vis viden om de forskellige slidmekanismer, som skærende værktøjer er udsat for, for at forstå hvert enkelt materiales fordele og begrænsninger.
Fasslid

Abrasiv
Den mest almindelige type af slid på skærende værktøj og den foretrukne slidtype, fordi den giver en forudsigelig og stabil værktøjslevetid. Fasslid opstår på grund af abrasivt slid, der skyldes hårde indholdsstoffer i emnematerialet.
Grubeslid

Kemisk
Grubeslid på det skærende værktøj opstår på skærets spånside. Det skyldes en kemisk reaktion mellem emnematerialet og det skærende værktøj og forstærkes af skærehastigheden. Meget kraftigt grubeslid svækker skærkanten og kan medføre brud.
Løsægsdannelse (BUE)

Vedhæftning
Denne type slid på skærende værktøj fremkaldes af tryksvejsning af spånen til skæret. Det er mest almindeligt ved bearbejdning af klæbrige materialer, som f.eks. stål med lavt kulstofindhold, rustfrit stål og aluminium. Lav skærehastighed øger løsægsdannelsen.
Stråleslid

Vedhæftning
Skærslid er karakteriseret ved kraftig lokal beskadigelse af både skærets overside og skærfasen ved skærelinjen. Skyldes vedhæftning (tryksvejsning af spåner) og en deformationshærdet overflade. En almindelig slidtype ved bearbejdning af rustfrit stål og HRSA.
Plastisk deformation

Termisk
Plastisk deformation sker, hvis det skærende værktøjs materiale bliver blødt. Dette sker, hvis skæretemperaturen er for høj for en bestemt kvalitet. Generelt forbedrer hårdere kvaliteter og tykkere belægninger modstandsdygtigheden mod plastisk deformation.
Termiske sprækker

Termisk
Hvis temperaturen på skærkanten skifter hurtigt fra varm til kold, kan der opstå flere revner vinkelret på skærkanten. Termiske revner skyldes afbrudt spån, som er almindelig i forbindelse med fræsning, og forværres ved brug af kølevæske.
Skærkantudflisning/-brud

Mekanisk
Udflisning eller brud skyldes overbelastning fra mekaniske trækspændinger. Disse spændinger kan skyldes forskellige ting, som f.eks. spånhamring, en for stor spåndybde eller for høj tilspænding, sandinklusioner i emnematerialet, løsægsdannelse, vibrationer eller kraftigt slid på skæret.
Sådan drejer du i forskellige materialer
Drejning i stål Stål kan kategoriseres som ulegeret, lavt legeret og højt legeret,... chevron_right
Virkningen af ensretning på din stål drejeproces
En ret almindelig misforståelse inden for metalbearbejdning er, at det er nemt at... chevron_right
Fasfræsning
Faser, V-indgreb, frigange, forberedelse til svejsning og afgratning langs emnets... chevron_right
Fejlfinding
Ved at iagttage skæret/skærkanten nøje efter bearbejdning kan du optimere resultaterne... chevron_right