Sandvik Coromant logo

Måling af emnets overflade

Den overfladestruktur, der skabes på emnet, kan beskrives med tre grundlæggende parametre:

  • P-profilPrimær profil, en overordnet profil.
  • W-profilBølgeprofil.
  • R-profilOverfladeruhedsprofil. R-profilen beregnes med et cut-off-filter for at fjerne langbølge-afvigelsen fra P-profilen. R-profilen er derfor en tilsigtet ændring af P-profilen.

Grundlag for vurderingen

Når emnets overfladestrukturer måles, baseres vurderingen på én specificeret referencelængde. Hvis referencelængden ikke er fastlagt i tegningen over komponentdesignet, skal personen, som måler overfladestrukturen, fastlægge referencelængden.

Måling af længder

lt= den samlede længde (består af start-, vurderings- og stoplængden).

ln= vurderingslængden (omfatter som standard fem referencelængder).

lr= referencelængden.

Parametre baseret på R-profilen:

De mest almindelige parametre i R-profilen er:

Ra

Middellinje

Vurdering af den aritmetiske, gennemsnitlige afvigelse i den vurderede profil.

Ra Profilens gennemsnitlige ruhed

En middelværdi af alle afvigelser fra en lige linje inden for vurderingslængden uanset den vertikale retning. Det betyder, at det er umuligt ved brug af en Ra-værdi at fastslå, om afvigelserne er spidser eller dale. Ra er ikke påvirket af individuelle afvigelser i særlig høj grad, hvilket betyder, at der er risiko for udelade et stort eller meget lille udsving.

Den mest almindelige Ra-værdi for metaloverflader er mellem 0,02 μm og 3,5 μm – jo lavere værdien er, jo finere er overfladen (0,02 μm = spejlblank).

Eksempel taget fra tegning:

Ra= 2 μm

Overfladestrukturerne fremstår meget forskellige, men viser alligevel den samme Ra-værdi.

Eksempel taget fra tegning:

Rz Maksimal profilhøjde (gennemsnitlig)

Den maksimale profilhøjde er den gennemsnitlige værdi af de individuelle profilhøjder, Rz, målt mellem den største spidshøjde og det laveste punkt inden for vurderingslængden. Normalt er der fem referencelængder, men antallet kan variere med moderne måleudstyr. Rz-værdien i referencelængden, der viser den største afvigelse, kaldes Rzmax eller Rmax.

Eksempel taget fra tegning:

Rt Total profilhøjde

Profilens totale højde er summen af den største profilspids' højde og største profilfordybnings dybde inden for vurderingslængden (som normalt omfatter fem referencelængder). En enkelt Rt-værdi (der ikke er kombineret med Rz eller Ra) er et af de strengeste krav, der stilles til R-profilen.

Eksempel taget fra tegning:

Rp Maksimal spidshøjde (gennemsnit)

Den maksimale profilspidshøjde er den gennemsnitlige værdi af de største individuelle profilspidshøjder, Rp, der måles inden for referencelængden. Overfladeruhedsparameteren, Rp, kan sammen med, Rz, give informationer om overfladeegenskaberne.

Profildybde

Bærefaktor

c = Referenceniveau

RmrBærefaktoren (Abbot-Firestone-kurven)

Den bedst egnede metode til at måle et elements "slidstyrke" er at vurdere overfladens bærefaktor. Rmr angives i %. Vurderingen af bærefaktoren er en simpel metode, der anvendes til at vise niveauet af overfladefejl.

Registrer og hold dig opdateret.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev i dag

account_circle

Welkom,